Spirituelle Workshops v/ Sebbastian Lorantius

  • Kurser & workshops
    • Spirituel aften - Dine clairvoyante evner
    • Embrace Your Power
    • Embrace The Beloved Spirits
    • Clairvoyance-workshop
  • Udviklingsforløb
    • Clairvoyanceuddannelse
    • Afdødekontakt-uddannelse
    • Sjælskontakt udviklingsforløb
  • Erfaringer mm.
    • Kursisterne fortæller
    • CV
  • Kalender
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Kurser & workshops
    • Spirituel aften - Dine clairvoyante evner
    • Embrace Your Power
    • Embrace The Beloved Spirits
    • Clairvoyance-workshop
  • Udviklingsforløb
    • Clairvoyanceuddannelse
    • Afdødekontakt-uddannelse
    • Sjælskontakt udviklingsforløb
  • Erfaringer mm.
    • Kursisterne fortæller
    • CV
  • Kalender
  • Kontakt
  • Persondatapolitik

Stol på spirits-medieskabsforløb
- Din uddannelse i afdødekontakt & platformsdemonstration

Under dette forløb vil du udvikle dine mediale evner. Du vil få mulighed for at arbejde intenst med den åndelige verden og styrke din kontakt til spirits og lære at stole på de informationer, de giver dig. 

Picture
"Stol på spirits-medieskabsforløbet" er titlen på dette udviklingsforløb, som er en uddannelse i medieskab/afdødekontakt og platformsdemonstration. 
Der er mange måder at arbejde med de afdøde på, og ikke en måde er den rigtige. Til gengæld findes der nogle etiske og moralske regler, som er gode at efterleve. 
Grunden til at uddannelsen er døbt Stol på spirits, er fordi at den bedste træning i medieskab er simpelthen at stole på de informationer, du modtager fra den åndelige verden og som du skal videreformidle. Spirit betyder ånd, og deraf kommer også ordet spiritisme, som er troen på den åndelige verden.

Udviklingsforløbet er for dig, der for eksempel
  • Har sanset "ikke fysiske væsener" 
  • Har mødt afdøde og kommunikeret med dem
  • Sanser de afdøde i dit arbejde med mennesker, og gerne vil gå dybere i kontakten
  • Har oplevet at få beskeder til andre fra spirits
  • "Ser" afdøde og har følelsen af at føle sig "overvåget"
  • Har haft oplevelser med åndelige fænomener, fx fysisk aktivitet med døre der smækker, pludseligt opståede lugte, set skygger, ting der flytter sig, der bliver leget med lyset mm.  
  • Har tiden og en stor lyst til at udvikle dine evner
  • Er i fysisk og psykisk balance

​Forløbet
Forløbet er fordelt over 6 weekender, hvor du via intens træning får styrket din kompetence som medie og kanal for den åndelige verden, via forskellige øvelser som matcher nutidens medieskab og dybdegående teori hvor vi taler om, hvordan det hele startede.
Forløbet bygger på princippet om "learning by doing", så du altså lære mest ved at "have det i hænderne" via de praktiske øvelser.
Vi håndterer blandt andet begreber som spiritisme, medieskab, åndsvidenskab, den åndelige verden og klienthåndtering, som det teoretiske stof. 
Blandt de praktiske øvelser vil vi arbejde med afdødekontakt-sittings 1-til-1 på forskellige måder, overskygning, træning i at mærke din egen energi, at sidde i lyset, trance og grene af dette, fysisk medieskab, husrensning og en masse platformsdemonstration. 

Da platformsdemonstration er en af mine egne kompetencer, så vil denne form for træning være en naturlig del af uddannelsen, da du som menneske og medie lære meget af at stå og kanaliserer spirits foran et publikum, hvorfor det er noget der vil fremkomme på næsten hvert modul. 

Dette forløb har til formål at styrke din kontakt, gøre din kanal mere ren og skarp "så vandet kan løbe klart igennem røret, i stedet for et forkalket rør", således at du får finpudset dine allerede iboende mediale evner og har mulighed for at selv styre, hvor intens kontakten skal være med spirit. 
At være medie er at være "mellemled" eller "talerør" for den åndelige verden. Du vil lære at italesætte de afdødes budskaber via de primære tre måder, de afdøde kommunikerer på: Tankemæssigt, følelsesmæssigt og fysisk, således at du kan formidle en klar kontakt, ligesom du vil lære at håndterer skepsis, ego og andet, der måtte blokere for en god kontakt. 
Som medie handler det om at være kanal for de afdøde, så du kan hjælpe i situationer som:
  • Uforløste spørgsmål omkring en, der er gået over på den anden side
  • Hjælpe med kontakt til en afdød, hvor der ikke er blevet sagt ordentligt farvel
  • Connecte den efterladte med sin kære afdøde, så den efterladte kan mærke den afdødes nærvær
  • Eller hjælpe en pårørende, som har brug for sine kæres støtte i en tid, hvor vedkommende har brug for dem
Via trænings-sessionerne, som både vil foregå derhjemme på egen hånd og på uddannelses-stedet, vil du lære at håndterer forskellige klienter og skabe trygge rammer på en professionel måde, så klienten får en kærlighedsfuld oplevelse i gensynet med sine kære på den anden side. 

Ved at stole på de informationer der kommer og have tillid til spirits, kan du blive et dygtig medie, selvom man som medie aldrig bliver "færdiguddannet". 

Under forløbet vil du finde din vej ind i medieskabet, som oftest handler om det evidensbaseret, faktuelle medieskab eller det følelsesmæssige, spirituelle medieskab, således at du kan arbejde professionelt som medie via individuelle sessions og på platform, efter endt uddannelse.

På forløbet vil der max være 12 deltagere, hvoraf der vil være mindst 6 deltagere for at forløbet kan gennemføres. Dette er for at sikre at holdet kan arbejde intenst sammen i en god og kærlig atmosfære hen over det halve års tid, forløbet foregår, samtidig med at jeg kan have fuldt fokus på den enkelte elev. 

Varighed & tid
Forløbet foregår over 6 moduler af 2 dage pr. modul. Hver dag varer 6 timer, og er derfor intenst. Under forløbet skal der bruges ekstra, obligatorisk tid i fritiden på følgende: 
- Mindst 25 træningsklienter til afdødekontakt på egen hånd, af 45 minutter (fra modul 2)
- Læsning af enkelte relevante fagbøger (Ikke et krav)
- Læsning af teoretisk materiale
- Deltage i mindst en klarsynsaften med Sebbastian
- 60 minutters fokussession i afdødekontakt med klient hos Sebbastian, en enkelt gang
- 60 minutters supervision hos Sebbastian, en enkelt gang
- Mindst 10 timers meditation

Udover dette vil der under enkelte weekender sættes tid af til: 
- Repetitionsprøver

Samlet er uddannelsen på: 110 timer. 
(Dette udgør 5 undervisningsweekender, en eksamensweekend m/ certificering, prøveklienter, fokus-session & supervision)

Den tid der skal bruges i fritiden som fx træningsklienter og meditation mm., skal dokumenteres, for at kunne komme op til eksamen. Mere derom i deltager-aftalen, der underskrives ved optagelse på forløbet.
Picture
OM STOL PÅ SPIRITS-MEDIESKABSFORLØBET

​Er en del af de uafhængige clairvoyance-skoler. Uddannelse på et højt fagligt niveau med erfaring, kvalitet og etik i højsædet.
​

Forudsætning for optagelse på forløbet:
  • Du har en god og sund spirituel forståelse
  • Du har tiden og en stor lyst til at udvikle dine evner
  • Du har benene på jorden og kan leve et liv ved siden af det spirituelle
  • Du er obs på at det tager tid at blive et dygtigt medie, og at din egen indsats (deriblandt træning i fritiden) under forløbet har stor betydning for din udvikling og dit forløb
  • Du er over 18
  • Du er i psykisk og fysisk balance
  • Du er åben over for den åndelige verden
  • Du har lyst til at udvikle dine evner i samvær på lige fod med de andre elever, både via individuelle øvelser samt gruppeøvelser 
  • Du har mod på at lære noget nyt, og indstillet på at du kan få et andet, positivt syn på livet efter dette forløb
  • ​Du er indstillet på, at der kan forekomme personlig udviklingsproces, der kan medfører at du har gavn af egenterapi
  • Du har gerne deltaget på mindst ét af mine følgende kurser. Dette er dog ikke et krav. Dette værende: 
    - Spirituel aften "Er du clairvoyant?"
    - "Embrace Your Power"
    - "Clairvoyant medie-workshop"
    - "Clairvoyance workshop"
    - "Clairvoyant udviklingsforløb" 
  • Eller som minimum har en clairvoyance-uddannelse, healingsuddannelse eller tilsvarende og klienterfaring, dog ikke nødvendigvis hos mig (Kontakt evt. ved tvivl) 
  • Har kendskab til og erfaring med clairvoyance
  • Har kendskab til den åndelige verden, auraen, chakraerne & klarsanser
Ved dette forløb vil der blandt andet være praktisk træning i:
  • Meditation
  • Sidde i lyset
  • Clairvoyance
  • Afdødekontakt-sessions og forskellige indfaldsvinkler
  • Psykometri
  • Fotometri
  • Mærke din egen energi-grænse
  • Grounding/jordforbindelse og selvbeskyttelse
  • Guidekontakt
  • Overskygning & trance
  • Forskellige former for platformsdemonstration, både via en direkte og åben måde
  • Husrensning
  • Fysisk medieskab, deriblandt borddans & levitation
Ved dette forløb vil der blandt andet være teoretisk gennemgang af:
  • Universet og religion
  • Den åndelige verden og dens opbygning
  • ​Den fysiske død
  • Engle, naturånder, guider og afdøde
  • Bevidsthedsniveauer, auraen, chakraer og klarsanser
  • Åndelig & psykisk udvikling​
  • Afdødekontakt
  • Opbyggelse af en god kontakt
  • Niveauer af kontaktmuligheder, derved overskygning & trance
  • Teknikker til at blive mere konkret
  • Etik & moral
  • Klienthåndtering
  • Former for medieskab, fx. mentalt og fysisk medieskab
  • Bevisførelse, tillid og skelneevnen
  • Spiritismens historie 
  • Platformsdemonstration
  • Håndtering af publikum & showmanship
  • Cirkelarbejde
  • Symbolik 
  • Husrensning
  • Rensning & selvbeskyttelse
  • Bøn​

KOM TIL INFOAFTEN OM UDDANNELSEN

København - INGEN PLANLAGTE DATOER

Tilmelding kan ske via nedenstående link.
​(Scroll ned til "Informationsmøde om Medieskabs-forløb v/ Sebbastian Lorantius", og klik på "vis" og vælg København).
Tilmeld dig til en infoaften her
Supervision & fokus-session
Efter 3. modul skal du til en fokus-session i mine lokaler, hvor jeg vil være til stede. Der vil blive inviteret en træningsperson, som du skal lave afdødekontakt med, og som jeg vil observerer og komme med feedback til. Dette er for at du kan få en supervision til at blive et endnu bedre medie.
Supervision er nemlig  en vigtig del af din udvikling under forløbet, og noget som du selvfølgelig får undervejs under uddannelsen. 
Dog skal du også en enkelt gang efter 4. modul 3 omgange til en samtale-session hos mig, hvor der vil "kigges" på dig rent clairvoyant, og hvor du vil få mulighed til at fortælle om dine tanker indtil nu og stille spørgsmål om din egen udvikling samt forløbet. 
Denne session er spirituel coaching, som er en blanding af clairvoyance og coaching, for at du kan udfolde dig og benytte dit fulde potentiale for at blive den bedste udgave af dig selv og det bedste medie, du kan blive.

Disse sessions varer 60 minutter og koster 800 kr. pr. gang. Denne pris er ikke inkluderet i forløbets pris, og kommer derfor udover. 

Eksamen
Efter endt forløb vil du modtage en certificering på
din deltagelse og beståelse af udviklingsforløbet, som har 3 eksamener: 
- En afdødekontakt-sitting af 30 minutter
- En platformsdemonstration 
- En skriftlig, teoretisk eksamen 

Under eksamen vil der være censor, ligesåvel som der under forløbet vil være en assistent til stede. 
Såfremt eksamen ikke bestås kan der være mulighed for at komme op til en ekstra eksamen, ligesom du kan blive bedt om at have x-antal prøveklienter til afdødekontakt, såfremt du ikke har haft det obligatoriske antal eller mangler mere træning.
​
Certificering
Certificeringen sker om eftermiddagen efter den sidste eksamen, som er platformsdemonstration, hvor eleverne på skift kommer individuelt ind og får certificering på at gennemgået uddannelsen i medieskab og platformsdemonstration.
På certificeringen/diplomet vil der ligeledes stå, hvad der er gennemgået på forløbet samt hvilke eksamener, du har været oppe i. 

Er du klar til at udnytte dit fulde potentiale som medie?
Skal du med på udviklingsforløbet?
Så læs om hvordan du tilmelder dig nederst på siden her. 

Har du spørgsmål til medieskabs-udviklingsforløbet?

Så send en mail til medium@sebbastianlorantius.dk

PRAKTISK INFO

Forløbet foregår i København på Østerbro som weekend-hold.
Undervisningen foregår fra kl. 10-16 over to dage pr. modul.
Der vil være snacks, vand/kaffe/the/kakao/juice på undervisningsstedet, men du skal selv sørge for frokost.​

DATO FOR FORLØBET:
DATOER FOR 2022 OFFENTLIGGØRES SNAREST
(WEEKENDHOLD - OPSTART OMKRING JANUAR 2022)


Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til medium@sebbastianlorantius.dk for at modtage et tilmeldingsskema, eller ved at udfylde tilmeldingsskemaet nederst på siden her.
Efter du har udfyldt tilmeldingsskemaet, vil du ringes op med henblik på en personlig optagelsessamtale. 

Optagelsessamtalen sker personligt hos mig og tager cirka 60 minutter.
De første 30 minutter bruges på at kigge clairvoyant på dig for at se, hvor du er her og nu i dit liv, og for at se om forløbet er noget for dig, samt om dine evner har et tilstrækkeligt udviklingspotentiale. De resterende 30 minutter bruges på at informere dig om forløbet, hvor du også vil have rig mulighed for at stille spørgsmål, således at der forventningsafstemmes. 
Denne optagelsessamtale koster 500 kr.

Efterfølgende vil du have mulighed for at gå hjem i tænkeboks, hvorefter der vil være en opfølgende samtale via telefon nogle dage efter. Er du optaget på uddannelsen skal der underskrives en deltageraftale.


For at forløbet gennemføres er der mindst 6 deltagere. 
Der vil max være 10 deltagere på holdet.

PRIS

Prisen for hele udviklingsforløbet:

Betalingsmulighed 1 - 15.000 kr.
- Betaling af én gang, ved tilmelding = 15.000 kr.

Betalingsmulighed 2 - 17.000 kr.
- 1. rate, ved tilmelding = 5.000 kr. 
- Betaling pr. modul, 6 moduler i alt = 2.000 kr.

Prisen for din deltagelse inkluderer: 
(UNDER OPDATERING)

TILMELDING SAMT BETALING BINDENDE.​

Du er velkommen til at sende en mail til medium@sebbastianlorantius.dk for at kunne modtage tilmeldingsskemaet via word :-)

    TILMELDINGSSKEMA TIL STOL PÅ SPIRITS-MEDIUMSKABSFORLØB 
    ​

    *Når du trykker 'Send tilmelding' accepterer du vores Persondatapolitik, der kort sagt går ud på at vi får dine personlige oplysninger og opbevarer dem, således at du kan kontaktes i forbindelse med forløbet.
Send tilmelding

SEBBASTIAN LORANTIUS - KONSULTATIONER & UNDERVISNING I KØBENHAVN 
TELEFON 4295 1929 - EMAIL MEDIUM@SEBBASTIANLORANTIUS.DK
 - CVR 35 28 56 44
(Telefontid: Mandag & onsdag fra 17-19)
​

ⓒ Tekst på hjemmeside: Copyright by Sebbastian Lorantius 
ⓒ Billeder på hjemmeside: Copyright by Sebbastian Lorantius, Krestine Havemann, Nordisk Film TV & Discovery Networks Denmark
(Ophavsretten af al tekst og billeder på denne hjemmeside, tillægges Sebbastian Lorantius. Ved lån af tekst eller billeder, kræves skriftlig tilladelse fra Sebbastian Lorantius.)
 SolidCreation - HJEMMESIDE DESIGN